De grønne løfter har fået den fornemste placering midt på Danske Banks hjemmeside. Danmarks største bank vil "integrere bæredygtighed i alt, hvad vi gør".

Alligevel har Danske Bank investeret 8,4 milliarder kroner i olieselskaber, der stadig leder efter ny olie og gas. Det afslører data, som Mellemfolkeligt Samvirke har udarbejdet for DR.

Det er i modstrid med de internationale anbefalinger, at olieselskaber bliver ved med at lede efter nye oliekilder. Hvis verden skal have nogen som helst chance for at nå Parisaftalens mål og begrænse temperaturstigningerne til 1,5 grader, kræver det, at olieselskaberne stopper med at lede efter nye fossile brændstoffer. Det fastslår FN og det Internationale Energiagentur.

Derfor hænger Danske Banks investeringer ikke sammen med deres markedsføring, vurderer Steen Vallentin, der er lektor ved Copenhagen Business School og leder af Center for Bæredygtighed.

- Når man, som Danske Bank, har været ude at sige, at vi arbejder på at opnå klimaneutralitet, så må det undre, at man har så store investeringer i nogle af de selskaber, der fortsat arbejder på at udvide den fossile del af deres forretning, påpeger Steen Vallentin.

Olie i Arktis

Danske Bank hylder på sin hjemmeside Parisaftalen og har tilsluttet sig alliancer, der lover at arbejde for at leve op til de internationale klimamål.

- Det harmonerer ikke umiddelbart med investeringer for over otte milliarder kroner i energiselskaber, der udbygger den fossile del af deres forretning, fastslår Steen Vallentin.

Danske Banks største investering på området er 1,6 milliarder kroner i Equinor. Det norske selskab står blandt andet bag planer om at etablere kontroversielle olieboringer i Wisting-feltet.

- Der vil fortsat være afhængighed af fossile energikilder i mange år ud i fremtiden, understreger Steen Vallentin fra Copenhagen Business School.

- Men Parisaftalen siger, at vi er nødt til at skære ned på brugen af fossil energi. Derfor er det fuldstændig nødvendigt og afgørende at stoppe udviklingen af nye olie- og gasfelter, siger han.

Wisting-feltet står til at blive verdens nordligste olieboring og ligger i Arktis. Miljøorganisationer advarer mod, at oliefeltet kan få alvorlige konsekvenser for dyrelivet og den sårbare natur i Arktis.

- Officielt set siger Danske Bank, at de støtter Parisaftalens mål. Men i virkeligheden fortsætter de med at investere milliarder i udvidelsen af olie, kul og gas, som er den direkte årsag til, at det bliver meget svært at nå de internationale klimamål, siger Tim Whyte, der er generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke.

Er det ikke fair nok, at Danske Bank har de her investeringer, når vores økonomi er afhængig af olie i mange år fremover?

- De investerer jo ikke bare i den nuværende olie- og gassektor. Det er udvidelsen af den sektor. Og det vil sige, at de her projekter ikke bare kommer til at levere energi til os de næste ti år. Vi taler om projekter, hvis levetid vil være langt ud over 2050, hvor vi ikke længere må bruge de her energiformer, siger Tim Whyte.

Danske Bank: Vi er i dialog

Danske Bank anerkender, at det er i strid med Parisaftalen at udvide den fossile produktion.

- Selvfølgelig skal energiselskaberne også omstille sig. Og det er også den dialog, vi har med dem. Vi understøtter jo virksomhederne i at investere i den her vedvarende energi, og det er det, vi gerne vil have, de gør mere af, forklarer Mads Steinmüller, der er Danske Banks chef for aktivt ejerskab.

Synes I selv, det er bæredygtigt, når I investerer i selskaber som udvider den fossile produktion?

- Jeg synes i hvert fald, at det er ansvarligt at investere i de her selskaber. For det bliver vi nødt til, hvis vi skal omstille samfundet, siger Mads Steinmüller.

Selv siger banken, at de ønsker at trække selskaberne i en grøn retning.

- Vi bliver nødt til at investere i de her selskaber, for ellers kommer de ikke til at omstille sig. Det er jo her hele CO2-udledningen ligger. Det er dem, som er nøglen til, at vi kan få forandret samfundet, siger Danske Banks chef.

Stemmer imod grønne forslag

Men en kortlægning fra organisationen 'Ansvarlig Fremtid' dokumenterer samtidig, at Danske Bank flere gange har stemt imod klimaforslag, når de store olieselskaber holder generalforsamling for deres aktionærer. Blandt andet i Shell, den australske kul- og oliegigant BHP Group og Equinor.

I Equinor stemte Danske Bank imod seks klimaforslag sidste år. Blandt andet et forslag, der ville have forpligtet ledelsen i Equinor til at udarbejde et mål for at reducere selskabets klimaaftryk, så det levede op til Parisaftalen.

- Det kommer til at minde meget om "greenwashing", siger Steen Vallentin fra Copenhagen Business School.

Det tyder på, at Danske Bank spiller en ret passiv rolle som investor i de her selskaber, vurderer Steen Vallentin fra Copenhagen Business School.

- Hvis banken gerne vil kommunikere, at de er en aktiv ejer med en klimadagsorden, så forventer man jo som udgangspunkt noget, der er mere aktivt. Og at banken aktivt skubber på, også selvom det ikke er populært hos virksomhedens ledelse, siger Steen Vallentin.

Afviser 'greenwashing'

Danske Bank forklarer, at de mener ledelsen i Equinor trods planerne om at udvide den fossile produktion er på vej i en grønnere retning. Blandt andet ved at øge investeringerne i vedvarende energi.

Så når I siger, at I er aktive ejere eller vil skubbe de her selskaber i en grønnere retning, hvordan kan det så være, at i mange tilfælde stemmer imod de klimaforslag, der er på de her generalforsamlinger?

- Mange af de her klimaforslag mangler kvalitet eller er urealistiske. Og så er de svære at implementere for virksomhederne. Vi vil gerne have, at virksomhederne selvfølgelig sætter konkrete mål for at reducere deres CO2-udledning og investerer i en grønne retning, siger Mads Steinmüller, Danske Banks chef for aktivt ejerskab.

Flere danske pensionskasser ejer også aktier i de samme olieselskaber, men de har omvendt stemt for de grønne klimaforslag, som Danske Bank stemte imod.

- Jeg synes ikke, det er 'greenwashing'. Fordi vi arbejder dagligt med det her aktive ejerskab. Vi er i løbende dialog med ledelsen, vi stemmer på generalforsamlinger, og vi stemmer også for klimaforslag. Og vi har stemt imod ledelser en gang imellem, understreger Mads Steinmüller fra Danske Bank.